Du er her: Forside » Vi tilbyder » Motorer

Motorer

Skal du bruge en ny motor? Eller en brugt? Vi har begge dele i butikken og kan hjælpe dig med at finde den rigtige til din båd. Vi forhandler først og fremmest Honda Marine, men vil gerne bestille andre mærker hjem, hvis du har en præference. Det kunne være Mercury, Suzuki, Yamaha, Tohatsu eller Evinrude. Vælg om du vil se brugt eller nyt, og se vores udvalg. Vil du se dem live, så kom forbi udstillingen. Giv os et kald inden, så er du sikker på, vi er ved butikken.

Brugt påhængsmotor

Brugt motor

Læs mere her

Ny påhængsmotor

Ny motor

Læs mere her

Forskellene på at købe ny og brugt, og hvad du skal være opmærksom på

Fordelen ved at købe en brugt motor er først og fremmest prisen. Du sparer en del ved at vælge en brugt model fremfor en ny motor. Hos os tjekker vi altid motoren igennem, inden vi sælger, og som regel vil den være nyserviceret. Som udgangspunkt får du altid 6 måneders garanti, når du køber en brugt motor hos Bådmatch. Ulempen er selvfølgelig, at til trods for vores tjek og service, vil der være større risiko for motorfejl på en ældre brugt motor fremfor en ny motor, og det er sværere at spå om levetiden.

Når du køber brugt, skal du særligt være opmærksom på motorens vedligehold- og servicehistorik. Hvad ved du om den? Vi hører ofte, at det bliver vægtet højt, hvor mange timer en motor har kørt. Det er naturligvis en vigtig faktor i forbindelse med at sætte motorens værdi rigtigt, men det gælder også for servicehistorik. Hvis motoren har dokumenteret service, er det et stort plus, som også bør være med i overvejelserne, i forhold til hvad du vælger.

Fordelen ved den nye motor er ikke til at tage fejl af. Du skal af med en højere pris, men trygheden og glæden ved den nye motor, der kører som smurt – det kan noget. Samtidig får du ved snart alle producenter en 5 års garanti med i prisen som standard. Det gør det unægteligt nemmere, hvis uheldet skulle være ude – hvilket det ikke er så ofte.

Særligt for påhængsmotoren, skal du altid overveje, hvad motoren skal bruges til. Motoren skal passe til bådens størrelse og ikke mindst bådens og motorens brug. Vi guider dig gerne, så du ender med den rigtige model.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os